top of page

Vejledning hos mig

Alle kan på et tidspunkt i tilværelsen have brug for vejledning i familielivet. 

Det kan være, hvis I har et lille barn, der ikke vil sove eller spise, eller ikke trives på andre områder. 

Det kan være i forbindelse med skilsmisse, sorg eller andre kriser i familien.

Det kan også være, at I ikke forstår jeres barns adfærd, eller bekymrer jer om adfærden. At I er bekymrede for barnets trivsel, at I føler I skælder meget ud og ofte ender i konflikter.

Måske har I et barn eller en teenager, der ikke trives blandt kammerater eller i skolen.

Det kan endelig også være, at du eller dit barn har symptomer på stress, angst eller depression.

Min erfaring er, at intet er for stort eller småt, og at det aldrig er for sent at gøre noget ved ens problemer og besværligheder. 

Det er modigt, ansvarligt og kærligt at bede om vejledning til sin familie. Med hjælp og følgeskab kan man komme utrolig langt.

Min intention er, at det skal føles rart at modtage vejledning.

Hos mig er der ikke noget, der er mærkeligt, skamfuldt eller pinligt - her mødes besværligheder med åbenhed, nænsomhed og varme. 

 

Jeg skaber et trygt og kærligt rum til at gå på opdagelse i jeres forældreskab. Jeg hjælper jer til en større indsigt i, hvad der føles problematisk, og hvad der evt. trigger jer. Jeg støtter jeres mod til, om nødvendigt, at ændre på uhensigtsmæssige mønstre.

Jeg følger jer i jeres proces, og er med jer - også når noget bliver svært.

 

I min vejledning benytter jeg mig af alt det, jeg har i min "værktøjskasse" af faglig viden og metoder, men også af mit nærvær samt kærlige og mentaliserende væsen.

Vejledningen skræddersyes til jeres families behov, og hvad I lige præcis har brug for.

Samtalerne kan enten foregå hos jer eller hos mig i rolige og behagelige omgivelser.

Det er muligt at komme som par, familie, alene, eller i andre kombinationer, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt for jer.

DJ3A7757 sorthvid.jpg
VKS150.jpg

Ser du dit barns lys?

Jeg er overbevist om, at der er skønhed og potentiale i alle børn, uanset hvad de har af besværligheder og udfordringer. Det spændende og interessante er at lære at få øje på det, så man som forældre kan være den bedst mulige støtte.

 

Jeg vil i min vejledning guide jer i denne proces. Vi vil sammen gå på opdagelse i jeres familiedynamik, og se bag om jeres barns adfærd for at tolke behovet for støtte.

Jeg kan hjælpe jer med at finde ind til, hvad det er i jeres familie, der er hindrende for jeres trivsel, og hjælpe jer så det at være forældre kan være en lettere opgave fyldt med meget mere glæde og trivsel. 

Børn kan have skønne vækstbetingelser i mange forskellige konstellationer. Der er ikke kun én måde at være familie på eller én måde at være forældre på. 

Men generelt har børn brug for sensitive voksne, der er 'hjemme' i sig selv, for at de kan føle sig trygge, elsket, mærket og set - og for at få energi, virkelyst og selvstyrkende kræfter. Når et barn er trygt, følelsesmæssigt fyldt op, set og mærket, opstår der automatisk en trang til at lære, udforske og udfolde sig. 

Jeg vil støtte jer i at være en tryg base for jeres barn, og hjælpe jer med at få øje på, hvor og hvornår det er svært at være det. Og vi vil sammen blive nysgerrige på, hvad jeres barns adfærd siger om dets behov, dels for tryghed og for udforskning og virketrang.

VKS92.jpg

Tryg base 

VKS139.jpg

Være sammen om det svære

En af de vigtigste ting for vores barns trivsel er at være sammen med nogen om dets følelser. Samtidig er dette måske også det aller sværeste og den største udfordring, vi har som forældre, fx at tåle barnet er ulykkelig, vred og lignende.  

Derfor er det et centralt fokuspunkt i min vejledning.

 

Vi vil i samtalerne være nysgerrig på, hvilke af vores børns følelser, der er svære at være sammen med dem om og hvordan det påvirker relationen/situationen. Herfra kan vi se på alternative muligheder. 

bottom of page