Tror du snart der kommer en voksen?

Tror du snart der kommer en voksen? – om at føle sig lille, når man er den voksne

”Torsdag aften kunne jeg ikke mere, jeg kunne kun, sætte mig ned og græde, og jeg græd hele aftenen ”- fortalte en mor mig i weekenden. Hun havde haft eneansvaret for deres 4 børn og samtidigt skulle hun arbejde hjemmefra, for ikke at miste sin løn.

”Tror du snart, der kommer en voksen?” sagde min præsteveninde engang fra prædikestolen. Og videre: ”Der er stunder i vores liv, hvor det eneste vi kan håbe på, er at nogen eller noget, der er større end os, vil komme, tage os på skødet og trøste os, genrejse det faldne mod, og at der er en favn vi kan falde i”. At nogen kommer forbi, trækker gardinerne fra, går ud med skraldet, laver en kop the og smører mad, bader den lille, læser en historie, vander blomsterne og lufter ud. Ikke at det er livredende førstehjælp i sådan streng forstand, men det bliver til en momentan oplevelse af ”rejse det faldne mod”. Jeg tror, at det var sådan moren til 4 havde det i torsdags. ”Tror du snart der kommer en voksen”.

Måske er du også ramt af overvældelse, modløshed og kunne trænge til, ikke at være den voksne hele tiden. At nogen kom og tog sig lidt af dig. Vi kan lige nu ikke være der fysisk for hinanden, men vi kan hjælpe hinanden med at bære håb, at have tillid og hjælpe hinanden med at acceptere tingene, som de er. Vi kan hjælp hinanden med at sige til hinanden: ”du gør det så godt, du er verdens sejeste og skønneste hjemme-mor – far. Osv. Endelig kan vi hjælpe os selv, ved at forsøge at acceptere, at man ind imellem ikke kan mere og har ”brug for en voksen der kommer og tager over”. Den øvelse jeg vil give jer i dag, er en øvelse i mentalt at overgive sig. Det lyder måske lidt flippet, men prøv at sige til dig selv flere gange om dagen, at jeg overgiver mig. Jeg slipper kontrollen, jeg behøver ikke at være den der ved bedst, kan bedst osv. Mærk hvad der sker i dig og din krop. Du behøver nemlig ikke at være den, som har styr på alt i forhold til børnene. Prøv at lægge mærke til, hvad dine børn faktisk selv har styr på, og de forslag de kommer med i forhold til at få indhold og form på dagen.