Søg
  • Karin Haugaard

Kærlige tanker om jul og fattigdomssnakke i Danmark - og invitation til taknemmelighedseksperiment


Har vi aktivt overvejet, om vi trænger til fornyelse af den måde, hvorpå vi

fremstiller fattige børn i Danmark? De værdier, der bliver formidlet i denne snak, er det faktisk dem, vi vil give videre til vores børn?

Jeg har den sidste tid forsøgt at skrive noget om den måde, vi italesætter fattigdom i forhold til børn i Danmark på. Der er for mig at se noget, der trænger til fornyelse. Og i særdeleshed i forhold til hvad, vi tænker, disse børn mangler. Emnet er aktuelt lige nu. Det er jul, og der er i medierne stort fokus på at hjælpe fattige danske børn og børnefamilier.

Jeg har gjort mange tilløb og forsøg på at skrive om dette emne, men tanker som – der er jo ingen, der fra et kærligt sted kan være imod, at vi hjælper fattige danske børn og deres familier – har besværliggjort skrivningen. For det er slet ikke det, jeg er.

Julehjælpsindsamling til fattige danske børnefamilier er en smuk og næstekærlig gerning – punktum. Det er dejligt at være med til, og dejligt at se, at så mange bidrager med at samle ind til de familier, som ikke har det godt og har mindre end andre, og det er skønt at kunne hjælpe – igen punktum.


Men de tanker, der så alligevel presser sig på hos mig, er, hvorvidt vi trænger til at tale om fattigdom og mangel – mangelfølelse – på materielle goder hos børn og børnefamilier på en anden måde? Skal vi fortsætte med at købe ind på den sandhed om, at det, vi alle sammen har brug for op til jul, er dyre gaver og materielle goder? Hvis der er børn, som senioranalytiker Karen Margrethe Dahl fortæller i et Go’ Morgen Danmark program på TV 2, der føler kulturel afsavn og føler, at de er anderledes, fordi man ikke kan være med i denne ”fest”(læses forbrugsfest), så tænker jeg, at det kunne være en invitation til at spørge os alle sammen, om det egentlig er en fest, der er værd at være en del af? Er det det, vi alle sammen mener, at de fattige børn skal føle mangel i forhold til?

Kalder vores fremtidige jord og børn ikke på noget helt andet end en vild forbrugsfest og massevis af materielle gaver?

Dahl siger videre, at vi går jo alle sammen amok og bruger rigtig meget op til jul - men er det denne adfærd, vi synes fattige familier også skal have lov til?

”Jamen dog mor” sagde min datter, da jeg luftede mine tanker for hende, ”det er jo antikapitalistiske tanker og meget politisk”.

Uha, tænkte jeg, jeg er ingen politiker eller politisk, men bare en vågen kærlighedsambassadør for børn og jorden. Vi ser nemlig samtidig fortravlede forældre, der styrter rundt med frygt som drivkraft og køber de nyeste af alt ting, så deres børn kan være med i fællesskabet.

Men er det virkelig det fællesskab, vi ønsker at lære vores børn, er efterstræbeligt? – Og ja nu kan jeg altså godt høre, det bliver politisk.


I en anden udsendelse fra Go’morgen Danmark på TV 2 bliver to mødre, hvis børn deltager i en TV 2 reportage om fattige børn i Danmark, interviewet. Blandt andre kloge ting siger de, at de og deres børn har sagt ja til at medvirke i pogrammet bl.a. for at vise andre, at man udmærket kan have et dejligt familieliv uden alle de dyre forbrugsting. Men også hvordan deres børn føler sig uden for, fordi de ikke har råd til dyre ting som andre børn.

En af mødrene siger meget stille, at måske kunne andre lære noget af dem. Og JA! Er det ikke den fineste og smukkeste invitation til, at vi som forældre vågner op og lytter og tænker på, om det måske er en gammeldags retorik, vi lægger ned over de familier, der ikke har råd til dyre gaver og dyre ferierejser. En retorik, vi måske, ved ikke at tænke os om, bare fører videre uden at nuancere det og tilpasse den til et moderne samfund og børns behov - i et moderne dansk samfund. Er det måske ikke netop muligheden for nu for os alle sammen at sige stop og ændre kurs og retorik?

Lad os sammen foretage følgende tankeeksperiment.

Tænk om det ikke var synd at få noget brugt eller hjemmelavet i julegave, men både trendy, moderne, bæredygtigt og fremtidssikret.

Måske kan vi andre lære noget af dem, der ikke har råd på det punkt, i stedet for at stigmatisere disse forældre og bidrage til at de må leve med en mangelfølelse i forhold til materielle goder.

Det med mangelfølelsen kommer vi lige tilbage til.


Nu i stedet, hvor jeg har skrevet mig varm, tør jeg føje endnu et spørgsmål til diskussionen. Kommer den mere gammeldags retorik til at stå i vejen for, hvad nutidens danske børn mangler og er fattige i forhold til? At der også findes ”fattigdom” blandt de velhavende og højt uddannede?

Jeg er jo i krop og sjæl kærligheds- og omsorgsambassadør for børn, og i min dagligdag møder jeg massevis af børn og unge, der har symptomer på mangel på rolige og nærværende følelsesmæssige tilgængelige voksne - Og denne mangel har, hvad jeg erfarer, ikke nogen social slagside. Børn og unge har symptomer som indre uro, spændinger og smerte i kroppen samt angst og depressive tendenser, som psykolog Jane Bækgaard udtaler til Kristelig Dagblad her op til jul. Det er heller ikke kun de penge- og materielt fattige børn, der lider af det.

Så hvis vi endelig skal tale om behov i forhold til moderne danske børn, så mener jeg, at børn har brug for tryghed, ro og fred i hjernen, så angst og depression ikke er hverdagsproblematik, og så de kan mobilisere mod og skabertrang.

Børn kan ikke tåle at undvære nærhed, tryghed og udfoldelsesmulighed af deres indre kraft. Børn har brug for respekt (ikke at blive kaldt fattige) at blive set, mærket, rørt ved og holdt om. De har brug for at blive inspireret, at blive nysgerrige og betagede, så deres egen kraft kan komme til udfoldelse. De har helt gammeldags sagt brug for rent vand, ren luft og ro til at lege. Hvilket ind til videre er (næsten) gratis og kalder på vores dybeste taknemmelighedsfølelse. Og vi voksne har brug for at være, vente, være ved siden af og se, hvad der så sker, når vi og vores børn tør tåle livet sammen.

I mine øjne er manglen på alle disse ting, manglen på rigdom. Master Fatman, der var kærlighedens fortaler, kunne måske sige, at man er fattig, hvis man går glip af nuet, af de små mirakuløse stunder hverdagen byder på og går glip af alt, hvad børn lærer os.

Tænk om vi kunne få det ind i retorikken omkring fattigdom.


Og så som lovet tilbage til mangelfølelsen. Jeg personligt tror ikke, at det er sundt at føle mangel, og i særdeleshed ikke hvis det, man mangler, hverken er sundt – for mennesker og jorden - eller ønskværdigt ud over at det gør, at vi ikke udskiller os fra mængden. Nogle får noget uden rigtig at blive glade for og andre stræber efter at få det.

Så samtidig med at vi samler ind, vil jeg gerne invitere til, at vi alle sammen hjælper hinanden med at skifte mangelfølelsen og tanker herom ud med en taknemmelighedsfølelse, og på den måde stoppe med at dyrke mangelfølelsen i os alle. Der er jo i virkeligheden så meget overflod. Kunne vi måske i stedet mobilisere taknemmelighed og tune ind i den for alt, det vi har?

Hvis I har lyst så kunne en lille julegave (opgave) fra mig være en invitation til at lave et eksperiment i jeres familie (stor eller lille, syg eller rask, fattig eller rig) fra nu af og ind til det nye år.


Saml hele familien hver aften inden sengetid. Sæt jer sammen et hyggeligt sted i huset. Måske tage hinanden i hånden for lige at mærke hinanden. Alle skal så på skift sige en ting højt, som de er taknemmelige for. Ja, det kan lyde totalt skørt i manges øre, og man kan tænke, at det får jeg aldrig min familie eller mine børn til. Men jeg vil opfordre jer til at overvinde det akavede og gøre det alligevel, og jeg lover, at især børnene vil elske det. Børn har nemlig en fantastisk evne til hurtigt at turde gøre noget, der umiddelbart føles skørt, fordi de er i kontakt med, hvad der føles godt inden i. Og det føles så godt inden i at tune ind i taknemmelighed. Og tro mig, jeg ved af erfaring, at alle har noget at være taknemmelig for. Det kan være små bitte ting, alt tæller. Og se så hvad der sker.


Kærlige julehilsner Karin




67 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Dagens tekst

Karin Haugaard, Familievejledning

Ledavej 97, 9210 Aalborg

Mail: karinhaugaard11@gmail.com

tlf: 71 79 11 12

CVR: 40270736. Konto nr.:7459 0001562066

Foto af familie: Frederikke Brostrup

Portrætfoto af Karin: Kristine Halgaard