Er du hjemme, når du er hjemme

2. Inspirationsnedslag fra facebooksiden

Kom Hjem ”Er du hjemme når du er hjemme?” spørger jeg i sidens overskrift, nu hvor mange familier er tvunget til at være hjemme, og dermed meget tæt sammen med deres børn. Generelt og mest grundlæggende mener jeg, at børn har brug for voksne, der er følelsesmæssigt tilgængelige og 'hjemme' i sig selv, for at de kan føle sig trygge, elsket, mærket og set - og for at få energi, virkelyst og selvstyrkende kræfter til at udfolde sig. Dette er måske mere vigtigt nu end nogensinde før. Men er man nødvendigvis hjemme i sig selv, bare fordi man skal opholde sig hjemme? Mange oplever faktisk at være ”ude af sig selv”, måske nærmere panisk over, hvordan de skal klare situationen de næste uger. Dette er menneskeligt og noget som vi kan dele og være sammen om. Med begrebet ”hjemme i sig selv” mener jeg, at man kan spørge sig selv: ”Er jeg faktisk til stede med det, jeg foretager mig? Eller er mit hoved og opmærksomhed hele tiden et andet sted? Ser jeg mit barn, som det er?” Derudover kunne man spørge sig selv: ”Lever jeg efter mine værdier, og det jeg egentlig ønsker for mig, mine børn og mit familieliv generelt?” Disse spørgsmål skal vi sammen udforske her på siden.

En vigtig ting for vores børn og deres trivsel er, at vi kan se dem, som de er. Hvad jeg konkret mener med det, vil jeg komme tilbage til om nogle dage, da det i denne tid kan være svært, da vores uro og frygt er højt. Før du kan få kontakt med dine børn og blive nysgerrig på, hvem de egentlig er, og hvad de har behov for, tænker jeg at du må have lidt mere ro og kontakt med dig selv. Være hjemme i dig selv og gå på opdagelse i, hvordan du egentlig har det. Man kan betragte det som lidt egenkærlighed (egenkærlighedsbegrebet vil også blive uddybet).

Kom Hjem øvelse Første øvelse i dag handler om indre ro og at observere og mærke sig selv: Lad os forestille os, at vi laver øvelsen sammen. Sæt dig et øjeblik et roligt sted. Træk vejret dybt og mærk, at du falder dybere ned i stolen. Bliv ved med at trække vejret nogle gange helt ned i bunden af din mave. Vejrtrækningen er vores hurtigste vej til ro og til at få kontakt med os selv, berolige vores nervesystem. Brug lidt tid på bare at sidde, trække vejret og mærke dig selv og din krop. Dernæst kan du begynde at observere, hvordan du har det. Mærk dine følelser og hold øje med dine tanker. Bare registrér uden at dømme dem. Vær kærlig og nænsom ved dig selv.

Resten af dagen kan du så mange gange som det er muligt – og tro mig det er muligt flere gange end du måske umiddelbart tænker  – gentage denne lille ”kom hjem”-øvelse med vejrtrækning og observation af tanker og følelser.

Hvis du har lyst kan du i øvrigt lave øvelsen sammen med dit eller dine børn, uanset alder. Vær kreativ og fortæl her på siden om din oplevelse. Derudover kan du omdøbe dig selv til at blive den lille observatør i dag. Begynd stille at observere dine tanker og følelser og måske også din adfærd (mønstre). Hvordan har jeg det egentlig indvendigt? Hvordan reagerer jeg? Bare hold øje og observer og vedbliv at være kærlig og nænsom ved dig selv. Spørg: ”Hvad irriterer mig, hvad gør mig vred, hvad gør mig glad?”. ”Hvor meget er jeg styret af kontrol (frygt), er jeg rolig indvendigt eller mærker jeg et underlag af uro? Har jeg tanker som ”hvordan skal alt gå,” og ”tingene er da for dårlige,” – er jeg fyldt med modstand?”

I kan også sammen i familien blive de små observatører. Også af det nære ”liv” omkring jer. Skinner solen, hvad dufter her af osv. Bare observér, ikke dømme og se hvad der sker.