Dagens tekst

”Vi må altid tage dagens tekst”, sagde min førnævnte præsteveninde til mig en dag, hvor livet virkelig var mig imod. Det er sidenhen blevet en vigtig sætning i mit liv, som giver så meget mening for mig, at praktisere og leve efter. At leve efter at ”tage dagens tekst” vil sige, at man for det første forsøger at acceptere, hvordan tingene rent faktisk er. Herefter at blive nysgerrig på og mærke efter, hvordan er dagens eller øjeblikkets tilstand i mig og mine børn? Hvad er virkeligheden? Det betyder på ingen måde, at man bare skal lade børnene bestemme alt, eller at vi alle skal navigere ud fra lyst. Det betyder heller ikke nødvendigvis, at der er noget man ikke skal gøre, og man skal læne sig tilbage og lade stå til. Min erfaring er bare, at meget oftere end vi tror, dømmer vi virkeligheden ude. Prøver at ændre den, eller bare har så meget modstand på den. Vi kan have alle mulige tanker om, hvordan det burde være osv. og det gælder også virkeligheden om vores børn. At ”tage dagens tekst” har noget at gøre med at være ærlig om startstedet, udgangspunktet for mig, for dagen, for mit barn i dag og sige: ”ok det er altså her vi starter, eller er.

De fleste familier er, for ind til for to uger siden, vant til et stramt skemalagt liv. Skole, arbejde, fritidsaktiviteter, mad i seng osv. – en kalender der fortæller, hvad vi skal i flere uger frem. En hverdag hvor det er vigtigt, at alle gør det de skal, og hvor alle skal så meget. Lige nu hvor alt er vendt rundt, og vi ikke ved ret meget om fremtiden bliver vi, efter min mening mindet om det gode i at leve efter at ”tage dagens tekst”.

Jeg fik denne SMS-besked fra en skøn mor: ”Anna (12år) troede hun var syg i går, hun var træt og blev bange, men hun sov ikke en hel nat, så jeg er så træt i dag, og Alfred (2 år) er træt, Tilde (9 år) er glad og vil i tegneskole på Facebook lige om lidt. Jeg oplever for første gang bare flow i vores familie. Hvor alle mærker sig selv. Og jeg lader alle mærke sig selv uden hele tiden at ville gøre noget – fordi det er jo, så lidt jeg kan gøre. Og når jeg ikke gør så meget udover at acceptere og følge, hvad børnene og jeg selv har behov for lige nu, så glider dagen på en måde med naturlige overgange. Vores børn er mere i trivsel, vi har tid til at være trætte, bange og glade på en gang. …..Jeg mærker også flow ved at vi har tid til, at man naturligt går i seng om aftenen, går udenfor, spiser eller hvad nu, som en naturlig forlængelse af det man lige gjorde, det er svært lige at forklare men jeg føler mere fred på en måde.”

Denne beskrivelse fortæller, som jeg ser det, at det at være villig til at ”læne” sig ind i accept af tingene, som de er, ikke at vide bedst, ikke at ville kontrollere alt, i tillid til at det er som det skal være, giver mere mulighed for ro, trivsel og flow i familien. ”Det er svært lige at forklare” siger moren i SMS en. Det tror jeg er fordi, meget af det der sker ved accept, er kropslige forankret ting. At kroppen bare mærker, at det her føles meget bedre. Selvom hjernen har svært ved, at forstå og acceptere det. Derfor tænker jeg, at ”tage dagens tekst” er en rigtig god og faktisk befriende måde at være i uvisheden på. Bare at spørge:” hvad kalder denne lille situation på her og nu” uden at ville forstå, analysere, kontrollere osv. men også at være villig til at mærk modstande og slippe modstanden.

Hvad er dagens tekst for jer?

Tror du snart der kommer en voksen?

Tror du snart der kommer en voksen? – om at føle sig lille, når man er den voksne

”Torsdag aften kunne jeg ikke mere, jeg kunne kun, sætte mig ned og græde, og jeg græd hele aftenen ”- fortalte en mor mig i weekenden. Hun havde haft eneansvaret for deres 4 børn og samtidigt skulle hun arbejde hjemmefra, for ikke at miste sin løn.

”Tror du snart, der kommer en voksen?” sagde min præsteveninde engang fra prædikestolen. Og videre: ”Der er stunder i vores liv, hvor det eneste vi kan håbe på, er at nogen eller noget, der er større end os, vil komme, tage os på skødet og trøste os, genrejse det faldne mod, og at der er en favn vi kan falde i”. At nogen kommer forbi, trækker gardinerne fra, går ud med skraldet, laver en kop the og smører mad, bader den lille, læser en historie, vander blomsterne og lufter ud. Ikke at det er livredende førstehjælp i sådan streng forstand, men det bliver til en momentan oplevelse af ”rejse det faldne mod”. Jeg tror, at det var sådan moren til 4 havde det i torsdags. ”Tror du snart der kommer en voksen”.

Måske er du også ramt af overvældelse, modløshed og kunne trænge til, ikke at være den voksne hele tiden. At nogen kom og tog sig lidt af dig. Vi kan lige nu ikke være der fysisk for hinanden, men vi kan hjælpe hinanden med at bære håb, at have tillid og hjælpe hinanden med at acceptere tingene, som de er. Vi kan hjælp hinanden med at sige til hinanden: ”du gør det så godt, du er verdens sejeste og skønneste hjemme-mor – far. Osv. Endelig kan vi hjælpe os selv, ved at forsøge at acceptere, at man ind imellem ikke kan mere og har ”brug for en voksen der kommer og tager over”. Den øvelse jeg vil give jer i dag, er en øvelse i mentalt at overgive sig. Det lyder måske lidt flippet, men prøv at sige til dig selv flere gange om dagen, at jeg overgiver mig. Jeg slipper kontrollen, jeg behøver ikke at være den der ved bedst, kan bedst osv. Mærk hvad der sker i dig og din krop. Du behøver nemlig ikke at være den, som har styr på alt i forhold til børnene. Prøv at lægge mærke til, hvad dine børn faktisk selv har styr på, og de forslag de kommer med i forhold til at få indhold og form på dagen.

Er du hjemme, når du er hjemme

2. Inspirationsnedslag fra facebooksiden

Kom Hjem ”Er du hjemme når du er hjemme?” spørger jeg i sidens overskrift, nu hvor mange familier er tvunget til at være hjemme, og dermed meget tæt sammen med deres børn. Generelt og mest grundlæggende mener jeg, at børn har brug for voksne, der er følelsesmæssigt tilgængelige og 'hjemme' i sig selv, for at de kan føle sig trygge, elsket, mærket og set - og for at få energi, virkelyst og selvstyrkende kræfter til at udfolde sig. Dette er måske mere vigtigt nu end nogensinde før. Men er man nødvendigvis hjemme i sig selv, bare fordi man skal opholde sig hjemme? Mange oplever faktisk at være ”ude af sig selv”, måske nærmere panisk over, hvordan de skal klare situationen de næste uger. Dette er menneskeligt og noget som vi kan dele og være sammen om. Med begrebet ”hjemme i sig selv” mener jeg, at man kan spørge sig selv: ”Er jeg faktisk til stede med det, jeg foretager mig? Eller er mit hoved og opmærksomhed hele tiden et andet sted? Ser jeg mit barn, som det er?” Derudover kunne man spørge sig selv: ”Lever jeg efter mine værdier, og det jeg egentlig ønsker for mig, mine børn og mit familieliv generelt?” Disse spørgsmål skal vi sammen udforske her på siden.

En vigtig ting for vores børn og deres trivsel er, at vi kan se dem, som de er. Hvad jeg konkret mener med det, vil jeg komme tilbage til om nogle dage, da det i denne tid kan være svært, da vores uro og frygt er højt. Før du kan få kontakt med dine børn og blive nysgerrig på, hvem de egentlig er, og hvad de har behov for, tænker jeg at du må have lidt mere ro og kontakt med dig selv. Være hjemme i dig selv og gå på opdagelse i, hvordan du egentlig har det. Man kan betragte det som lidt egenkærlighed (egenkærlighedsbegrebet vil også blive uddybet).

Kom Hjem øvelse Første øvelse i dag handler om indre ro og at observere og mærke sig selv: Lad os forestille os, at vi laver øvelsen sammen. Sæt dig et øjeblik et roligt sted. Træk vejret dybt og mærk, at du falder dybere ned i stolen. Bliv ved med at trække vejret nogle gange helt ned i bunden af din mave. Vejrtrækningen er vores hurtigste vej til ro og til at få kontakt med os selv, berolige vores nervesystem. Brug lidt tid på bare at sidde, trække vejret og mærke dig selv og din krop. Dernæst kan du begynde at observere, hvordan du har det. Mærk dine følelser og hold øje med dine tanker. Bare registrér uden at dømme dem. Vær kærlig og nænsom ved dig selv.

Resten af dagen kan du så mange gange som det er muligt – og tro mig det er muligt flere gange end du måske umiddelbart tænker  – gentage denne lille ”kom hjem”-øvelse med vejrtrækning og observation af tanker og følelser.

Hvis du har lyst kan du i øvrigt lave øvelsen sammen med dit eller dine børn, uanset alder. Vær kreativ og fortæl her på siden om din oplevelse. Derudover kan du omdøbe dig selv til at blive den lille observatør i dag. Begynd stille at observere dine tanker og følelser og måske også din adfærd (mønstre). Hvordan har jeg det egentlig indvendigt? Hvordan reagerer jeg? Bare hold øje og observer og vedbliv at være kærlig og nænsom ved dig selv. Spørg: ”Hvad irriterer mig, hvad gør mig vred, hvad gør mig glad?”. ”Hvor meget er jeg styret af kontrol (frygt), er jeg rolig indvendigt eller mærker jeg et underlag af uro? Har jeg tanker som ”hvordan skal alt gå,” og ”tingene er da for dårlige,” – er jeg fyldt med modstand?”

I kan også sammen i familien blive de små observatører. Også af det nære ”liv” omkring jer. Skinner solen, hvad dufter her af osv. Bare observér, ikke dømme og se hvad der sker.